23948sdkhjf

Lidl skruer ned for skærpet energidrik-kontrol

Dagligvarebutikkens ansatte har for travlt med at overholde loven for salg af tobak og alkohol til at håndhæve en skærpet kontrol med unge energidrik-købere

Opdateret mandag 14.25 med diverse rettelser

Supermarkedskæden Lidl skruer ned for kontrollen af, om unge under 16 år køber energidrik i deres butikker efter syv år med skærpet kontrol af unge energidrik-købere.

Det gør kæden, fordi de ansatte har travlt med at sørge for, at de ikke sælger tobak og alkohol til unge under den lovpligtige aldersgrænse.

Det fortæller Claus Krogh, Head of Corporate Affairs i Lidl til Eftermiddag på Radio4.

Lidl indførte for et halvt år siden et system, hvor Lidl-ansatte skullet bekræfte alderen på hver kunde, der vil købe energidrik i en Lidl, når de brugte scan-selv-kassen. Den regel har Lidl sat på pause det næste halve år, lyder det.

I stedet skal de ansatte i butikken holde øje med, om kunder med energidrik i indkøbskurven ser ud til at være gamle nok, fortæller Claus Krogh:

- Vi har instrueret vores medarbejdere i, at de stadigvæk skal spørge, når de er i tvivl, og bede om aldersverificeringen ude i kasselinjerne. Vi har ikke fjernet alders-verificeringen. Vi har fjernet den digitale del.

Lidl indførte i 2018 som den første og eneste supermarkedskæde i Danmark af egen drift begrænsninger på køb af energidrikke for unge under 16 år. Det er ikke ulovligt at sælge energidrikke til unge under 16 år i Danmark.

Artiklen er en del af temaet Dagligvarer.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08